Reglerne er ændret, sådan at omgørelse af en offentliggjort årsrapport ikke længere kræver tilladelse fra Erhvervsstyrelsen. Der skal dog stadig være tale om væsentlige fejl, før omgørelse kan komme på tale.
I en artikel i Depechen 2017, nr. 4, redegjorde vi for, hvorledes en fejl i et regnskab for et tidligere regnskabsår kan korrigeres i et efterfølgende regnskab, herunder at væsentlige fejl skal rettes over egenkapitalen primo og med tilretning af sammenligningstal, mens øvrige fejl skal rettes over resultatopgørelsen.
Det hænder imidlertid, at en fejl er så væsentlig, at det er nødvendigt at omgøre en ellers offentliggjort årsrapport. Tidligere har dette kun kunnet ske efter tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, men med virkning fra 1. januar 2018 er reglerne ændret sådan, at det nu er virksomheden selv, som skal vurdere, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.
Skønnes dette at være tilfældet, skal virksomheden indberette det korrigerede regnskab sammen med redegørelse for årsagen hertil. Efterfølgende vil såvel det korrigerede regnskab, det oprindelige regnskab og ledelsens redegørelse kunne ses på data.virk.dk.
Bemærk, at omgørelse af en årsrapport kun kan ske frem til udløbet af det følgende regnskabsår. Efter dette tidspunkt kan ændring kun ske i regnskabet for dette.
En omgjort årsrapport skal godkendes på en ny generalforsamling, medmindre der er tale om en årsrapport, som er indberettet digitalt, og der alene er tale om ændringer i forbindelse med XBRL-filen.
Væsentlige fejl
Erhvervsstyrelsen har i sin vejledning til indsendelsesbekendtgørelsen givet en række eksempler på forhold, der alt efter omstændighederne kan anses for så væsentlige, at der skal ske omgørelse af et tidligere indsendt regnskab:
- Grundlaget for måling af aktiver og/eller forpligtelser indeholder væsentlige fejl.
- Der mangler oplysning i regnskabet om væsentlige pantsætninger/sikkerhedsstillelser.
- Regnskabet er aflagt uden hensyntagen til væsentlige nedsættelser eller forhøjelser af selskabskapitalen.
- Der er væsentlige fejl i ledelsespåtegningen eller revisionspåtegningen.
- Regnskabet dækker en forkert regnskabsperiode.
- Der er konstateret væsentlige forskelle mellem regnskabet i pdf-format og XBRL-format.
De fleste fejl konstateres som oftest først ved udarbejdelsen af regnskabet for det efterfølgende år, hvilket som nævnt udelukker en omgørelse af det gamle regnskab. I de relativt få tilfælde, hvor en væsentlig fejl konstateres inden udløbet af det efterfølgende regnskabsår, sådan at der skal vælges mellem enten at omgøre regnskabet for det seneste regnskabsår eller at korrigere fejlen over egenkapitalen i det næste, vil det normalt være fejlens betydning for den eksterne læsers vurdering af regnskabet, der vil afgøre valget.
Uvæsentlige fejl
Som eksempler på uvæsentlige forhold nævnes i vejledningen følgende:
- At regnskabet ved en fejl indeholder oplysninger, fx om nettoomsætning, som der ikke er krav om.
- At der i regnskabet ved en fejl er medtaget skattemæssige specifikationer.
- Hvis ledelsen har glemt at beskrive fravalg af revision i ledelsespåtegningen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.