Nogle virksomheder snyder sig selv, fordi de ikke får godtgjort deres elafgifter. Andre får godtgjort med for store beløb, fordi de ikke har opsat bimålere og ikke kender den særlige kvadratmeterregel.
Med undtagelse af liberale erhverv kan momsregistrerede virksomheder normalt få godtgjort størstedelen af den elafgift, som de betaler.
For den del af strømforbruget som anvendes til belysning, drift af computere og tekniske anlæg mv. – altså til procesformål – kan der således i 2018 opnås en godtgørelse på 91,0 øre pr. kWh, mens der for strøm til opvarmning, airconditionering og til el-vandvarmere kan opnås en godtgørelse på 50,7 øre pr. kWh.
Reglerne volder ofte problemer i praksis. Et overraskende stort antal virksomheder er således slet ikke klar over muligheden for godtgørelse og snyder derfor sig selv for ganske store beløb. Se i denne forbindelse denne artikel fra 2016 om to helt almindelige tøjbutikker som vi hjalp med at få tilbagebetalt afgifter med mere end 100.000 kr.
Andre virksomheder kender udmærket til muligheden for godtgørelse, men er ikke opmærksomme på, at el til rumvarme/komfortkøling godtgøres med en lavere sats end el til procesformål, og at godtgørelsen med den lave sats i øvrigt forudsætter, at forbruget opgøres ved måling og derfor kræver opsætning af bimålere. Sker dette ikke, skal virksomhederne bruge en særlig kvadratmeterregel, der næsten altid er mindre gunstig.
Kvadratmeterreglen
Reglen går ud på, at virksomheder, der bruger energi – ikke kun el - til rumvarme og/eller komfortkøling, skal beregne deres afgiftsgodtgørelse med den høje sats for hele forbruget, men i godtgørelsesbeløbet modregne en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter pr. måned for de lokaler, hvor der anvendes strøm til opvarmning/komfortkøling. Er der i virksomheden fx et toilet på 6 m2, som opvarmes med en el-radiator, skal godtgørelsen således nedsættes med et beløb på 720 kr. årligt.
Og SKAT ser med stor alvor på de tilfælde, hvor virksomhederne ikke følger reglerne. Vi har således for nylig set et eksempel, hvor en virksomhed, som har et lager på 80 m2, der opvarmes ved hjælp af el-radiatorer, havde fået godtgjort alle deres elafgifter. Her krævede SKAT efterbetaling efter kvadratmeterreglen tre år tilbage i tid med et samlet beløb på lige under 30.000 kr. og mente endvidere, at der kunne blive tale om bøde.
Også for virksomheder med blandede aktiviteter
Kvadratmeterreglen gælder også for virksomheder, der har både momspligtige og momsfrie aktiviteter.
Det kan fx være en virksomhed, der beskæftiger sig med ejendomsudlejning og som har både momspligtig og momsfri udlejning. Hvis der i virksomhedens lokaler fx findes et toilet, der opvarmes ved hjælp af en el-radiator, skal kvadratmeterreglen bruges i forhold til dette rum, hvis der ikke er opsat bimåler.
SKAT har for nylig udsendt et udkast til styresignal om den praktiske håndtering af reglen i forhold til sådanne virksomheder. Ifølge dette skal de berørte virksomheder fremadrettet ved beregning af den energiafgift, som de kan få godtgjort, først regulere for kvadratmeterafgiften og dernæst regulere beløbet med momsfradragsprocenten. Dette bevirker, at kvadratmeterafgiften reduceres, hvilket vil være en fordel for de virksomheder, som ikke har gjort dette hidtil. Disse virksomheder vil endda kunne få godtgjort afgift – opgjort på anden måde – med tilbagevirkende kraft.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.