SKAT er pludselig begyndt at gøre et solidarisk ansvar gældende over for virksomheder, der køber varer, hvor punktafgiften ikke er betalt. Der rejses altså krav mod virksomheder, der har købt varerne i den bedste tro.
Der findes en lang række varer, hvoraf der skal betales punktafgifter. Ikke kun for konfekturevarer i form af slik, is og chokolade, men også for så forskellige varer som nødder, kaffe, te, kul, emballager, batterier, råstoffer (grus, granit, spagnum mv.) samt for antibiotika og vækstfremmere, som anvendes i dyrefoder.
Lovændringen i 2002
Efter en større kontrolaktion, der viste, at en femtedel af de kontrollerede virksomheder inden for dagligvarebranchen ikke kunne redegøre for, om der var betalt punktafgift af bl.a. de chokolade- og sukkervarer, som de solgte, blev reglerne strammet i 2002. I forbindelse med ændringen blev ansvarsreglerne ensrettet, idet der blev indført fælles hæftelse på et objektivt grundlag i de nationale afgiftslove. Det betød, at det nu var uden betydning, om virksomhederne har handlet i god tro.
Ny praksis hos SKAT
Selvom det altså snart er 15 år siden, at reglerne blev ensrettet, findes der ikke offentligt kendte eksempler på, at SKAT har benyttet sig af muligheden for at gøre et solidarisk ansvar gældende i sager, hvor afgiften faktisk er indberettet. Indtil for ganske nylig.
I slutningen af 2016 rejste SKAT nemlig pludselig et sådant krav i en sag om handel med slik. Virksomhederne i alle led troede, at de havde købt afgiftsberigtigede varer, men det viste sig, at importøren kun havde angivet afgiften. Ikke betalt den. Og da inddrivelse hos importøren viste sig umulig, gjorde SKAT kravet på afgiften gældende mod alle de virksomheder, som varerne havde passeret.
Spørgsmål til ministeren
Sagen førte til, at der fra Folketingets skatteudvalg blev stillet en række spørgsmål til skatteministeren om hæftelsesreglerne.
I et af svarene redegør ministeren for baggrunden for reglerne og bekræfter, at også godtroende erhververe af afgiftspligtige varer hæfter for afgiften. Ministeren oplyser samtidig, at reglerne i sin tid blev indført for at gøre virksomhederne mere ansvarlige i deres valg af samarbejdspartnere. Et andet ministersvar rummer en udtalelse fra SKAT, der oplyser, at de kun anvender reglerne om solidarisk hæftelse i begrænset omfang og med stor forsigtighed. Det er angiveligt kun i de sager, hvor det ikke er muligt for SKAT at identificere leverandøren, at reglerne om solidarisk ansvar bringes i anvendelse.
Regreskrav
De virksomheder, der af SKAT afkræves afgift på grund af det solidariske ansvar, vil normalt automatisk have et regreskrav mod den virksomhed, der oprindelig skulle have betalt afgiften. Det reelle tab opstår således ikke ved betaling af afgiften, men først når det må konstateres, at regreskravet er værdiløst. Et sådant tab vil normalt være omfattet af kursgevinstloven og dermed i princippet fradragsberettiget i skattemæssig henseende. Det er dog ikke givet, at SKAT vil anerkende fradrag for tab af denne art, da dette efter gældende praksis forudsætter, at tabet er et udslag af en naturlig driftsrisiko.
Kommentar
Det er vores vurdering, at det er alt for vanskeligt for ellers lovlydige virksomheder at sikre sig mod, at de ikke efterfølgende kan mødes med krav om at betale afgift, som de mener at have betalt ved købet af varen. Vi tilråder derfor, at der udvises forsigtighed.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.