Højesterets dom om, at virksomheder ikke har skattefradrag for løn til egne ansatte, hvis disses arbejde ikke er rettet mod den daglige drift, efterlader en lang række ubesvarede spørgsmål.
Arbejdernes Landsbank fik i forrige uge Højesterets ord for, at banken ikke har ret til skattefradrag for løn til egne ansatte, i det omfang disse har været beskæftiget med køb af andre banker eller dele af andre banker eller med forsøg på sådanne køb. Højesteret fastslog samtidig, at SKATs nægtelse af fradrag for lønudgifter ikke var udtryk for en praksisændring.
Det sidste blev i dommen begrundet med, at der ikke findes eksempler fra hidtidig praksis, hvor SKAT har godkendt sådanne fradrag. Den omstændighed, at der heller ikke findes eksempler på det modsatte – altså at SKAT ikke tidligere har grebet korrigerende ind overfor sådanne fradrag – kunne efter Højesterets opfattelse ikke sidestilles med en positiv afgørelse om spørgsmålet.
Højesteret uenig med Østre Landsret
Med Højesterets dom er der sat et foreløbigt punktum i en årelang diskussion om virksomheders adgang til skattefradrag for udgifter til løn til egne ansatte. Sagen startede ved Landsskatteretten, som fastslog, at der ikke kunne nægtes fradrag for sådanne lønudgifter.
Østre Landsret fastslog efterfølgende, at der principielt godt kunne nægtes fradrag, men at der var tale om en praksisændring, hvorfor nægtelsen ikke kunne ske bagudrettet. Denne dom omtalte vi i en artikel i Depechen 2016, nr. 12.
I forhold til det sidste var Højesteret altså uenig med Østre Landsret og endte derfor med at give SKAT medhold på begge punkter.
Kommentar til dommen
Højesteretsdommen er et godt eksempel på, hvor svært det er at vinde skattesager ved domstolene. Det kræver ikke bare en stor pengepung, men også stort mod at forsøge sig med den slags. Vi er ikke overraskede over, at Højesteret mener, at der kan nægtes fradrag for lønudgifter. Til gengæld finder vi det tankevækkende, at det faktum, at SKAT ikke kunne fremvise et eneste fortidigt tilfælde fra statsskattelovens mere end 100 årige historie på, at der var nægtet fradrag for løn til egne ansatte, ikke var tilstrækkeligt til, at der i Højesterets optik kunne siges at være en fast praksis for det modsatte.
Konsekvenser af dommen
Med dommen i hånden har SKAT nu frit spil i forhold til at rejse sager om virksomheders adgang til fradrag for helt almindelige lønudgifter til egne ansatte. Og SKAT vil næppe begrænse sig til kun at rejse sager i forhold til virksomheder, som har foretaget opkøb eller gjort forsøg herpå, men kan nemt tænkes også at ville rejse sager mod virksomheder, som har foretaget frasalg eller gennemført omstruktureringer eller på anden måde har anvendt egne medarbejdere til projekter, der ikke relaterer sig til den daglige drift.
Måske ændres reglerne
Et flertal på Christiansborg synes at være enige om, at virksomheder generelt skal have adgang til fradrag for løn til ansatte, der beskæftiger sig med udvidelse af den bestående virksomhed, og at der via en lovændring skal gives virksomhederne den retstilling, som de mente at have inden Højesterets dom. Det er imidlertid uklart, hvorvidt denne enighed kan omsættes til lovgivning med dette indhold, og endnu mere uklart om denne lovgivning vil blive tillagt tilbagevirkende kraft.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.