SKAT har for nylig offentliggjort en byretsdom om en klassisk problemstilling i forbindelse med skilsmisser – nemlig spørgsmålet om fordelingen af rentefradraget for parternes fælles gæld.
Når det gælder gæld, som parterne har optaget i fællesskab, indberettes renterne automatisk af pengeinstituttet med halvdelen til hver. Det gælder også efter en skilsmisse, med mindre den ene part i denne forbindelse frigøres fra sin del af forpligtelsen. Det kræver derfor en skriftlig aftale mellem parterne, hvis rentefradraget efter skilsmissen skal fordeles på en anden måde.
Den konkrete sag
Sagen handlede om et par, der ved skilsmissen ejede både et hus og en andelslejlighed og som til finansiering heraf havde optaget to lån, som de begge hæftede for.
Ved skilsmissen aftalte parret, at begge ejendomme – såvel som den samlede gæld – skulle overtages af manden.
Långiveren ændrede imidlertid ikke hæftelsesforholdet for lånene og fortsatte derfor med at indberette renterne med halvdelen til hver. Dette medførte, at ex-konen efterfølgende fik udbetalt et større beløb i overskydende skat. Hun kontakte derfor telefonisk SKAT og fik her oplyst, at det var helt legalt, at hun fik halvdelen af rentefradraget, når hun stadig stod som meddebitor for lånet. Herefter foretog hun ikke videre.
Først 3 år efter skilsmissen opdagede manden, at han ikke havde fået det fulde rentefradrag ved sine indkomstopgørelser. Han rettede derfor henvendelse til SKAT og forelagde dem bodelingsoverenskomsten, hvorefter SKAT med tilbagevirkende kraft gav ham det fulde rentefradrag.
I forlængelse af denne afgørelse forhøjede SKAT skatteansættelsen for ex-konen, hvilket hun selvsagt ikke var voldsomt tilfreds med, da hun jo telefonisk havde fået at vide, at hendes rentefradrag var i orden.
Både Landsskatteretten og senest byretten gav dog SKAT medhold med henvisning til, at de tidligere ægtefæller i deres indbyrdes forhold havde fulgt bodelingsoverenskomsten, ligesom ex-konen på intet tidspunkt hverken havde betalt renter eller afdrag på gælden.
Kommentar
Det er ikke svært at have bare en lille smule medlidenhed med ex-konen, som startede med at kontakte SKAT, hvor hun fik at vide, at alt var i orden, men som alligevel endte med en kæmpe restskat, som der skulle betales betydelige restskattetillæg og morarenter af.
På den anden side kan det dog undre, at hun turde tro på svaret fra skattemedarbejderen, når hun ikke betalte en krone til den gæld, som det i bodelingsoverenskomsten var aftalt, at ex-manden skulle overtage.
Vi har i vores Viden-Om-Serie udgivet en artikel med overskriften ”Skat ved skilsmisse”. Der kan du læse mere om de skattemæssige problemstillinger, som man i denne forbindelse skal være opmærksom på.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.