Den nye årsregnskabslov rummer en lang række ændringer, som berører selskaber med investeringsejendomme, der måles til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen.
Det nedenfor anførte er tænkt som en lille regnskabsguide til selskaber med investeringsejendomme målt til dagsværdi og med skævt regnskabsår, idet selskaber med kalenderårsregnskab alt andet lige allerede har aflagt regnskab for 2016 med anvendelse af reglerne i den nye årsregnskabslov. Disse kan dog eventuelt bruge guiden til et tjek af, at alt er gjort korrekt.
1. Praksisændringer
For næsten alle de regnskaber, hvor investeringsejendomme måles til dagsværdi, vil der ske praksisændringer som følge af den nye årsregnskabslov. Ved ændringer af regnskabspraksis skal man være opmærksom på især oplysningskrav, tilpasning af sammenligningstal og på overgangsbestemmelser. Sidstnævnte gør i visse tilfælde overgangen til den nye årsregnskabslov lettere. Læs mere om, hvordan praksisændringer indregnes og præsenteres korrekt i regnskabet i denne artikel fra Depechen 2016, nr. 21.
En ofte forekommende praksisændring vedrører gælden tilknyttet en investeringsejendom, som nu skal måles til amortiseret kostpris og ikke længere til dagsværdi. Dette kan du eventuelt læse mere om i denne artikel fra Depechen 2017, nr. 1.
2. Nye oplysningskrav
Med den nye årsregnskabslov er der kommet nye oplysningskrav i forhold til investeringsejendomme. I anvendt regnskabspraksis er der krav om oplysning af de værdiansættelsesmodeller og –teknikker, som er anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien af sådanne ejendomme. I noterne skal der oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregning af dagsværdien.
3. Præsentation af værdireguleringer
Værdireguleringer af investeringsejendomme til dagsværdi skal vises på en særskilt linje i resultatopgørelsen. Eventuelle gevinster og tab ved salg af sådanne ejendomme skal også indgå i linjen for dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen. Værdireguleringerne skal ikke bindes på egenkapitalen, men indgår i de frie reserver.
4. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
Er der stillet pant eller anden sikkerhed i investeringsejendomme, skal dette oplyses i en note til årsregnskabet. Noten skal indeholde oplysninger om omfanget af pantsætninger og sikkerhedsstillelser, den regnskabsmæssige værdi i balancen af de anvendte aktiver samt den aktuelle størrelse af den gæld, som pantsætningen eller sikkerhedsstillelsen sikrer. Den beløbsmæssige angivelse for den regnskabsmæssige værdi glemmes ofte.
5. Investeringsejendomme i koncerner
Hvis en dattervirksomhed ejer en investeringsejendom, der udlejes koncerninternt fx til modervirksomheden eller en søstervirksomhed, kan ejendommen godt behandles som en investeringsejendom i datterselskabets regnskab, men ikke i koncernregnskabet, hvor den skal behandles som en domicilejendom, da dette er ejendommens status på koncernbasis.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.