Det kan medføre en kæmpe skatteregning, hvis SKAT får medhold i, at en kontrakt med en udenlandsk underentreprenør reelt er udtryk for arbejdsudleje, idet den danske virksomhed i så fald hæfter for ikke indeholdt skat.
Mange danske virksomheder bruger udenlandsk arbejdskraft. Det gælder især i byggebranchen samt i landbruget og hos gartnerier. I nogle tilfælde ansættes udlændingene direkte i den danske virksomhed, som derfor automatisk indeholder kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag i disses løn.
I andre tilfælde indgår den danske virksomhed en aftale med en udenlandsk virksomhed om arbejdets udførelse. I så fald står den udenlandske underentreprenør selv for aflønningen af sine medarbejdere og modtager i stedet et samlet vederlag fra den danske virksomhed for arbejdet.
Hvis aftalen med underentreprenøren imidlertid reelt er udtryk for, at den danske virksomhed blot lejer arbejdskraft hos underentreprenøren, skal der indeholdes både arbejdsmarkedsbidrag og skat af vederlaget til denne.
Tækkemandsvirksomheden
Problemstillingen kan illustreres med en nylig afgørelse fra Landsskatteretten om en mindre dansk tækkemandsvirksomhed, som havde indgået aftale med en polsk virksomhed om udførelse af tækkemandsarbejde på nogle danske ejendomme. Dette arbejde skulle honoreres med 200 kr. pr. m2 stråtag samt betaling for materialer. Derudover skulle der betales for fjernelse af gammelt tag og lægter samt for tømrerarbejde. Den danske virksomhed betalte for leje af bil, stillads og beboelsesvogn samt for færgebilletter til de polske medarbejdere. Disse udgifter blev modregnet i betalingen til underleverandøren, hvilken betaling for årene 2014 og 2015 udgjorde i alt 974.735 kr.
SKAT gjorde gældende, at der reelt var tale om arbejdsudleje. Altså, at den danske virksomhed blot havde lejet de polske håndværkere og derfor hæftede for den ikke indeholdte arbejdsudlejeskat, som SKAT havde opgjort til i alt 347.004 kr. med tillæg af renter.
Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten. Retten lagde ved sin afgørelse vægt på, at det udførte arbejde lå inden for rammerne af den danske virksomheds arbejdsområde og dermed udgjorde en integreret del af denne.
Kommentar
Afgørelsen er ikke specielt overraskende. Det gælder især, fordi der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem den danske virksomhed og den polske underentreprenør. Dette bør der efter vores opfattelse altid gøre. Se eventuelt vores artikel i Depechen 2015, nr. 11, om en afgørelse i en anden sag om samme emne.
Det reelle problem i arbejdsudlejesager er, at SKAT almindeligvis først rejser krav om indbetaling af skat længe efter, at den danske virksomhed har betalt den udenlandske underentreprenør. Derfor er det ofte nærmest umuligt for den danske virksomhed at få dækket det regreskrav, virksomheden som udgangspunkt automatisk får hos de personer, som skatten vedrører. Virksomheden ender derfor med at lide tab på disse regresfordringer. Et tab, som det ikke er givet, at SKAT vil godkende fradrag for.
Hvis du vil vide mere om de skattemæssige udfordringer i forbindelse med brug af udenlandsk arbejdskraft, kan du læse en særskilt artikel i vores Viden-Om-serie. Her gives en nærmere forklaring på forskellen mellem entreprisearbejde og arbejdsudleje.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.