Personalelån er, bortset fra i den finansielle sektor, ikke voldsomt udbredte, men faktisk kan både virksomheder og medarbejdere have fordel af sådanne lån.
Virksomhederne, fordi de ofte må betale negativ rente af deres overskudslikviditet, og fordi personalelån kan være et godt middel til at knytte medarbejderne tættere til virksomheden.
Medarbejderne, fordi de trods det lave renteniveau ikke kan låne hverken helt eller delvist rentefrit i deres pengeinstitut og tillige ofte må betale betydelige stiftelsesomkostninger.
Skattereglerne
Der gælder ingen særlige regler for indholdet af en låneaftale mellem en arbejdsgiver og en medarbejder. Det kan således frit bestemmes, om der skal være tale om et stående lån, eller om lånet skal afvikles over en bestemt årrække. Også rentens størrelse kan aftales frit, ligesom arbejdsgiveren gerne må bestemme, at adgangen til personalelån kun skal gælde for fx de ledende medarbejdere.
Skattereglerne fastslår alene, at der er tale om et skattepligtigt personalegode, hvis renten på lånet er lavere end en referencerente, der dog p.t. lyder på 0 % og har gjort det siden 1. januar 2012. Ydelse af et rentefrit lån har derfor i øjeblikket ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Reglen gælder ikke for hovedaktionærer.
Det vil nok være undtagelsen, at en arbejdsgiver kræver stiftelsesprovision – eller andre former for gebyrer – i forbindelse med etablering af et personalelån. Hvorvidt dette forhold i sig selv vil kunne karakteriseres som et skattepligtigt personalegode, er der ikke taget stilling til i praksis og er ikke omtalt i det afsnit i SKATs juridiske vejledning, der beskriver reglerne for personalelån. Efter vores opfattelse vil der dog ikke være hjemmel til at beskatte en medarbejder af fordelen ved at kunne låne gebyrfrit.
Sagen om sommerhuslånet
SKAT har netop offentliggjort en kendelse fra Landsskatteretten i en sag om den skattemæssige behandling af et personalelån.
Sagen handlede om en mand, der havde lånt 3,5 mio. kr. af sin arbejdsgiver i forbindelse med køb af et sommerhus. Af det udfærdigede gældsbrev fremgik, at lånet var rente- og afdragsfrit, men kunne opsiges af begge parter med kort varsel. Medarbejderen var ikke i familie med indehaveren af virksomheden, hvori han havde været ansat i mange år.
SKAT gjorde under sagen gældende, at manden skulle beskattes som personlig indkomst af en fiktiv rente på 4 % årligt af hovedstolen, men at han kunne fratrække et tilsvarende beløb som negativ kapitalindkomst. Der skulle ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af den fikserede rente. SKAT begrundede sin afgørelse med, at manden efter deres opfattelse ikke var dækket af referencerentereglen, da han ikke var ansat i en finansiel virksomhed.
Heri var Landsskatteretten ikke enig. Retten fastslog, at referencerentereglen gælder for alle former for personalelån. SKAT kunne derfor kun gennemføre beskatning for indkomståret 2011 og kun med den for dette år gældende referencerente på 1 %. Afgørelsen er efter vores opfattelse materielt set helt efter bogen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.