Præsentation af udbytte i årsrapporten

Et selskab, der har til hensigt at beslutte udlodning af udbytte på den ordinære generalforsamling, skal indarbejde dette udbytte i årsregnskabet for det år, som udbyttet vedrører.

Et selskab med kalenderårsregnskab, der holder generalforsamling i foråret 2016, skal derfor indarbejde det planlagte udbytte for regnskabsåret 2015 i årsrapporten for dette.

Efter de nugældende regler i årsregnskabsloven består der 2 muligheder for, hvorledes det foreslåede udbytte kan præsenteres i årsrapporten. Enten kan det placeres som gæld, eller også kan det placeres som en særskilt post under egenkapitalen.

Med den nye årsregnskabslov, der som udgangspunkt har virkning for regnskabsår, der starter den 1. januar 2016 eller senere, forsvinder den første mulighed. Fremover vil der kun være mulighed for at opføre årets udbytte under egenkapitalen.

Det skal de – formentlig få - selskaber, der fortsat placerer udbytte som gæld, være opmærksomme på, især hvis de frivilligt ønsker at tage de nye regler i brug allerede for regnskabsåret 2015. De skal i denne forbindelse huske at ændre sammenligningstallene i årsregnskabet. Se eventuelt mere om muligheden for at bruge de nye regler allerede for regnskabsåret 2015 i vores artikel om overgangsreglerne i Depechen 2015, nr. 21.

Udbytte, der er vedtaget på en generalforsamling i 2015 eller tidligere, men som ikke var udbetalt ved regnskabsårets udløb, skal optages som gæld.

Er der i det forgangne regnskabsår truffet beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, skal også dette udbytte fremgå af resultatdisponeringen i årsregnskabet. Hvis der på generalforsamlingen tillige stilles forslag om udlodning af ordinært udbytte, skal der være to linjer i resultatdisponeringen.

Er der efter regnskabsårets udløb, men inden den ordinære generalforsamling, truffet beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, skal dette nævnes i en tekstanmærkning i tilknytning til resultatdisponeringen, sådan at det klart fremgår, at der efter regnskabsårets udløb helt eller delvist er disponeret over de frie reserver, som fremgår af årsregnskabet.

Ønsker et selskab at udbetale ekstraordinært udbytte, skal det besluttes på en ekstraordinær generalforsamling, medmindre ledelsen på en tidligere generalforsamling er blevet bemyndiget til at træffe beslutning herom.

En sådan bemyndigelse kan udmærket gives uden nærmere betingelser, men kan omvendt også gives på vilkår af såvel økonomisk som tidsmæssig art. Det kan således bestemmes, at bemyndigelsen kun skal gælde indtil næste ordinære generalforsamling eller fx kun finde anvendelse i tilfælde af salg af væsentlige aktiver.

Beslutning om udbetaling af ekstraordinært udbytte senere end 6 måneder efter et regnskabsårs udløb forudsætter, at der forinden udarbejdes en mellembalance for virksomheden. Er der revision på selskabets årsregnskab, skal selskabets revisor som minimum foretage review af denne mellembalance. Der kan først udloddes ekstraordinært udbytte efter, at et selskab har aflagt sin første årsrapport.