Ændring af vandsektorloven
Ændring af vandsektorloven
I disse dage er en revideret vandsektorlov i behandling i Folketinget. Det forventes, at der vil være 3. behandling af ændringerne den 14. maj 2024.
Forslaget indeholder en række ændringer af vandsektorloven og omkringliggende love. Hovedformålet er at styrke det økonomiske tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren.
Selve lovforslaget bygger på den politiske aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren fra den 22. november 2018.
Et væsentligt element er at sikre, at Forskningssekretariatet tilføres redskaber til at føre effektiv administration og tilsyn med den økonomiske regulering af vandsektoren. Dette gøres ved fx at sikre klare rammer for tilsynet, og styrke det med regler om markedsmæssighed i aftaler og håndhævelsesmuligheder af disse med henblik på at sikre forbrugersikkerheden.
Forsyningssekretariatet ændrer samtidig navn til Vandsektortilsynet.
Et andet element er tilsyn med aftaler, der indgås i vandselskaber herunder specielt koncerninterne aftaler. Vandsektortilsynet får mulighed for at påbyde fx koncernselskaber at tilbagebetale midler til vandselskabet, hvis disse ikke er markedsmæssige. Dette tilsyn vil kunne gå fem år tilbage.
Der er netop sendt en bekendtgørelse i høring, som udmønter denne del af lovforslaget. Her fremgår det, at der fx hvert år skal indsendes dokumentation til Vandsektortilsynet for disse aftaler, og Vandsektortilsynet får mulighed for at sætte markedsprisen til 0 kr., såfremt der ikke er den nødvendige dokumentation for markedsprisen.
Lovforslaget indeholder også en ændring af reguleringen af over-/underdækninger i forhold til den økonomiske ramme. Der lægges op til, at underdækninger, der har en vis historik og størrelse, bortfalder, og samtidig lægges der også op til, at der vil være tillæg af rente ved større overdækninger, der også har været der i en længere periode.
Lovforslaget ændrer også reguleringen af den kommunale kontrol af takster og leveringsbetingelser med henblik på at sikre en mere ensartet og effektiv kontrol på tværs af kommuner og over tid øge forbrugerbeskyttelsen, fremme ensartede konkurrencevilkår for tilsluttede erhvervsvirksomheder og sikre forbrugernes interesse i gennemsigtighed. Der slås fast, at reglerne i vandforsyningsloven skal ses som kontantprincip. Det vil sige, at det er likviditeten, der er styrende for opgørelse af over-/underdækning efter vandforsyningsloven.
Ovenstående er ikke udtømmende, men blot nogle af de væsentligste elementer i ændringer for vandsektoren. Vi afventer stadig de bekendtgørelser, der udmønter de forskellige elementer i loven. Her har vi alene set de første i høring her ultimo april. Der følger efter planen flere i efteråret.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024 med undtagelse af visse elementer, som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.
Selve lovforslaget bygger på den politiske aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren fra den 22. november 2018.
Et væsentligt element er at sikre, at Forskningssekretariatet tilføres redskaber til at føre effektiv administration og tilsyn med den økonomiske regulering af vandsektoren. Dette gøres ved fx at sikre klare rammer for tilsynet, og styrke det med regler om markedsmæssighed i aftaler og håndhævelsesmuligheder af disse med henblik på at sikre forbrugersikkerheden.
Forsyningssekretariatet ændrer samtidig navn til Vandsektortilsynet.
Væsentlige ændringer
Et element er øget tilsyn med tilknyttet virksomhed. Der gives mulighed for, at Vandsektortilsynet kan påbyde, at vandselskaber ophører med at udføre tilknyttet aktivitet, hvis dette er i strid med reglerne omkring tilknyttet virksomhed. Vandselskabet skal herefter afvikle deres deltagelse.Et andet element er tilsyn med aftaler, der indgås i vandselskaber herunder specielt koncerninterne aftaler. Vandsektortilsynet får mulighed for at påbyde fx koncernselskaber at tilbagebetale midler til vandselskabet, hvis disse ikke er markedsmæssige. Dette tilsyn vil kunne gå fem år tilbage.
Der er netop sendt en bekendtgørelse i høring, som udmønter denne del af lovforslaget. Her fremgår det, at der fx hvert år skal indsendes dokumentation til Vandsektortilsynet for disse aftaler, og Vandsektortilsynet får mulighed for at sætte markedsprisen til 0 kr., såfremt der ikke er den nødvendige dokumentation for markedsprisen.
Lovforslaget indeholder også en ændring af reguleringen af over-/underdækninger i forhold til den økonomiske ramme. Der lægges op til, at underdækninger, der har en vis historik og størrelse, bortfalder, og samtidig lægges der også op til, at der vil være tillæg af rente ved større overdækninger, der også har været der i en længere periode.
Lovforslaget ændrer også reguleringen af den kommunale kontrol af takster og leveringsbetingelser med henblik på at sikre en mere ensartet og effektiv kontrol på tværs af kommuner og over tid øge forbrugerbeskyttelsen, fremme ensartede konkurrencevilkår for tilsluttede erhvervsvirksomheder og sikre forbrugernes interesse i gennemsigtighed. Der slås fast, at reglerne i vandforsyningsloven skal ses som kontantprincip. Det vil sige, at det er likviditeten, der er styrende for opgørelse af over-/underdækning efter vandforsyningsloven.
Ovenstående er ikke udtømmende, men blot nogle af de væsentligste elementer i ændringer for vandsektoren. Vi afventer stadig de bekendtgørelser, der udmønter de forskellige elementer i loven. Her har vi alene set de første i høring her ultimo april. Der følger efter planen flere i efteråret.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024 med undtagelse af visse elementer, som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.