Navigering i det globale landskab i 2025
Som opfølgning på vores tidligere webinar "The New America First Trade Policy" har vi endnu en gang inviteret vores amerikanske kollega Damon V. Pike til at give et overblik over de nye toldsatser i USA.Den globale økonomi står over for betydelige udfordringer – fra USA's nylige toldforanstaltninger til de vidtrækkende konsekvenser for international handel og udenrigspolitiske relationer. Med dette webinar giver vi dig et dybdegående kig på den aktuelle udvikling og indvirkning på den globale handel med fokus på de seneste bekendtgørelser udstedt af præsident Trump i USA.
I dette webinar kommer vi ind på:
- Told og gengældelsestold: Den seneste udvikling i handelsspændingerne mellem USA, Canada, Mexico, Kina og EU
- Risici og muligheder for virksomheder: Hvordan virksomheder kan reagere på stigende toldsatser og tage de nødvendige skridt til at afbøde virkningen af disse betydelige nye omkostninger
- Praktiske råd: Strategier til tilpasning til nye toldregler og minimering af handelsrisici
- Langsigtede udsigter: Hvilke yderligere takster kan følge, og hvordan virksomheder bør forberede sig?
Webinaret henvender sig til CEO og CFO i virksomheder, der handler med virksomheder i USA.
Webinaret holdes fredag den 4. april 2025 kl. 15.00-16.00.
Webinaret afvikles live, og oplæggene gennemføres på engelsk. Webinaret vil ikke blive optaget.
Det er gratis at deltage.
Damon V. Pike er en af USA’s førende eksperter inden for told og handel og har de sidste 36 år hjulpet multinationale virksomheder med at navigerer i de komplekse regler, der styrer grænseoverskridende bevægelser af varer og tjenester. Damon er en tidligere udpeget føderal dommer i USA (nomineret til den amerikanske domstol for international handel i 2005). Han er adjungeret professor ved Emory University School of Law, hvor han underviser i "Customs Law" baseret på den bog, han var medforfatter til - den eneste US Law School casebook, der nogensinde er udgivet på dette område. Han har skrevet utallige artikler i løbet af sin karriere og er en dygtig offentlig taler om emnet international handelspolitik og toldplanlægning. Damon var hovedtaleren ved 50-års jubilæet for Denver World Trade Center i 2023 og det første World Customs Organization-topmøde i Bruxelles om transfer pricing og toldværdiansættelse i 2007.
Klaus Kalsmose Jakobsen er Partner og leder af Customs & International Trade ved BDO Danmark, som er Danmarks største afdeling for toldrådgivning. Klaus har mangeårig erfaring med rådgivning af nationale, såvel som internationale virksomheder indenfor told og global handel i EU. Han er endvidere medlem af Toldstyrelsens kontaktudvalg for FSR og BDO’s Center of Excellence, samt erfaren underviser på alle områder af told og indirekte skatter.