Udviklingsprojekter i samarbejde med kommuner, statslige styrelser og fonde
BDO hjælper kommunerne med at søge og hjemtage midler fra bl.a. statslige puljer og fonde, som kan anvendes til udviklingsprojekter og nye tiltag inden for skole- og dagtilbudsområdet, PPR og familieområdet. Vi kan hjælpe med alt fra udformning af puljeansøgninger til planlægning, implementering og evaluering af de konkrete indsatser.
Eksempler på tidligere samarbejder er:
Eksempler på tidligere samarbejder er:
- Etablering af lettere behandlingstilbud i PPR. Forsøget med at styrke indsatsen i PPR er gennemført med midler fra satspulje-projektet. Bag det samlede projekt med forsøg med lettere behandlingstilbud i PPR står Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), Social- og Boligstyrelsen (SBST) og Sundhedsstyrelsen (SST).
- Udbredelse af familiehuse. Vi har hjulpet flere kommuner med både at søge puljemidlerne til udbredelse af familiehuse – puljemidler fra Social- og Boligstyrelsen (SBST), samt planlægge, implementere og evaluere etableringen af familiehusene.
- Midler til nedbringelse af sygefravær på offentlige arbejdspladser – puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Udover at hjælpe flere kommuner med at søge puljemidlerne, har vi ligeledes udviklet en BI-model, der er en løsning til, hvordan man kan formidle resultaterne fra en sygefraværsanalyse.
- Udvikling og implementering af en model for tidlig opsporing og indsats i forhold til begyndende psykisk mistrivsel. Vi har hjulpet flere kommuner med at søge puljemidlerne fra Sundhedsstyrelsen (SST) men har ligeledes været en del af kompetenceudviklingen af de fagprofessionelle samt implementeringen og evalueringen af modellen.