Den megen fokus på SKATs udbetalinger af negativ moms synes at have medført, at det meget hurtigere end tidligere anses som et udslag af grov uagtsomhed, hvis der uberettiget søges udbetalt sådanne beløb.
Fejl i momsregnskabet på 20.000 kr. eller derover udløser bøde, hvis fejlen skyldes grov uagtsomhed. Spørgsmålet om, hvornår der er tale om grov uagtsomhed, beror på en konkret vurdering. Vi har imidlertid på det seneste set eksempler, der viser, at der ikke skal meget til, før SKAT rejser krav om bøde, og at dette især gælder tilfælde, hvor der er sket udbetaling af negativ moms.
Sag 1
Der var tale om et lille ejendomsselskab, der havde købt en ejendom. Købet blev bogført på en konto med automatisk momstræk, hvilket sammen med nogle få småposter udløste et negativt momstilsvar på ca. 700.000 kr.
Forud for udbetalingen af den negative moms efterspurgte SKAT dokumentation for kravet, hvilket blev fremskaffet af virksomheden. Dokumentationen viste imidlertid, at der rent faktisk ikke var betalt moms af købesummen for ejendommen, og at der i øvrigt også var sket fejlkontering på nogle af småbeløbene. Momsangivelsen skulle derfor rettes. Rent praktisk valgte SKAT dog i første omgang at udbetale den negative moms, hvorefter virksomheden tilbagebetalte beløbet.
Mere end halvandet år senere vendte SKAT tilbage med krav om bøde, idet man efter en samlet vurdering af fejlenes karakter anså disse som et udslag af grov uagtsomhed. Dette blev begrundet med, at virksomheden blev anset for at have begået hele fire fejl. Den første bestod i, at den første momsangivelse – som var en 0-angivelse – ikke var indsendt. Den anden fejl bestod i for sen indsendelse af virksomhedens anden momsangivelse. Den tredje bestod i, at der var lavet åbenlyse fejl ved bogføringen i form af forkert momstræk på bilagene. Og endelig havde virksomheden ikke selv afdækket fejlene inden indsendelsen af momsangivelsen.
SKAT lukkede sagen med et bødeforlæg på i alt 380.000 kr. Kravet blev ikke rejst mod virksomheden som sådan, men mod ejere og ledende medarbejdere i denne. Den samlede bøde blev således fordelt med 180.000 kr. til hver af ejerne af virksomheden og 20.000 kr. til den regnskabsansvarlige. Selvom de var uenige i ansvarsvurderingen, valgte de alle tre at betale bøderne for at undgå en retssag.
Sag 2
Der var tale om en virksomhed, som mente sig berettiget til refusion af energiafgifter for en længere periode og derfor indsendte en efterangivelse i overensstemmelse med reglerne herom. Det vil sige med forklaring på efterangivelsesblanketten, men uden et medfølgende brev om årsagen til efterangivelsen, som – hvis den blev antaget – ville medføre, at virksomheden fik udbetalt et større beløb.
Dette skete dog aldrig, idet SKAT forinden anmodede om nærmere oplysninger om baggrunden for efterangivelsen og efterfølgende erklærede sig uenig i virksomhedens fortolkning af reglerne. SKAT mente ikke, at virksomheden havde krav på refusion og anså tilmed indsendelsen af efterangivelsen som et udslag af grov uagtsomhed.
Kommentar
De to sager viser vigtigheden af, at virksomhederne er meget påpasselige med deres momsangivelser. De interne procedurer og dokumentationen skal ikke bare tjekkes, men dobbelttjekkes. Det gælder især, når angivelserne fører til krav om udbetalinger fra SKAT.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.