Folketinget har den 19. maj 2022 vedtaget lovforslag til en ny bogføringslov. Der er tale om en helt ny lov, der erstatter den nugældende bogføringslov.
Den nye lov har dels en række bestemmelser videreført fra den gamle lov, men i en opdateret og mere nutidig formulering, dog med visse væsentlige ændringer.
BDO har udarbejdet publikationen ”Bogføringslovens krav til virksomheden, 2022” med de ændringer, som følger af den nye bogføringslov, herunder særligt de nye krav til digitalisering af bogholderiet. Med publikationen får du på en nem og overskuelig måde et overblik over de mange krav og pligter, bogføringsloven stiller til virksomheden. Herudover indeholder publikationen en oversigt over de forventede ikrafttrædelsestidspunkter.
Der udestår fortsat en række forhold til nærmere afklaring hos Erhvervsstyrelsen, herunder bekendtgørelser om digitale bogføringssystemer. Dette er markeret i publikationen.