Som udgangspunkt er der to muligheder, når det gælder fejlretning. Væsentlige fejl rettes over egenkapitalen primo og med tilretning af sammenligningstal. Øvrige fejl rettes over resultatopgørelsen.
At undgå fejl er en umulighed. Derfor er det naturligvis vigtigt at vide, hvordan man skal forholde sig, når det konstateres, at der er fejl i et regnskab for et tidligere år.
I enkelte tilfælde kan en fejl være så graverende, at der må udarbejdes og indberettes et helt nyt regnskab for det gamle år. Det kan Erhvervsstyrelsen undtagelsesvis kræve eller tillade.
I de mere almindelige tilfælde rettes fejlen dog bare i regnskabet for det efterfølgende år. En fejl i et regnskab for 2015, der opdages i starten af 2017, vil således i de fleste tilfælde blive korrigeret i regnskabet for 2016.
To metoder til rettelse af fejl
Væsentlige fejl rettes over egenkapitalen primo og med tilretning af sammenligningstal. Rettelsen sker altså med tilbagevirkende kraft, men uden at det allerede aflagte regnskab for det gamle år ændres.
Øvrige fejl rettes over resultatopgørelsen. En ikke-væsentlig fejl i regnskabet for 2014, der opdages i starten af 2017, rettes over resultatopgørelsen for 2016.
Væsentlige fejl
Defineres som fejl, der er af en sådan størrelse, at en regnskabsbruger ville have reageret anderledes, hvis fejlen havde været kendt på et tidligere tidspunkt. Det beror derfor på et skøn, hvornår dette er tilfældet. Definitionen indebærer, at væsentlige fejl ikke kun omfatter fejl, som bevirker, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede.
Væsentlige fejl kan fx være over- eller undervurdering af regnskabsposter på grund af besvigelser eller fejl i virksomhedens it-systemer, manglende indregning af en værdipapirbeholdning, eller afskrivning på aktiver med forkert afskrivningsprocent i forhold til den, der var fastlagt.
Hvis der sker ændring af anvendt regnskabspraksis for en regnskabspost, som der også er konstateret en væsentlig fejl på i et tidligere år, skal fejlrettelsen ske først og under anvendelse af den hidtidige regnskabspraksis. Først derefter foretages de nødvendige ændringer som følge af den nye regnskabspraksis.
Øvrige fejl
Er en residual og omfatter altså de fejl, som ikke anses for væsentlige.
Oplysningskrav ved væsentlige fejl
I tilfælde, hvor der sker rettelse af væsentlige fejl, kræver årsregnskabsloven, at der i regnskabet gives en forklaring på arten af ændringerne og den beløbsmæssige betydning af disse. Det skal ligeledes oplyses, om der er foretaget ændringer af sammenligningstal. Disse oplysninger gives i afsnittet om anvendt regnskabspraksis og bør også omtales i ledelsesberetningen.
Den beløbsmæssige indvirkning skal specificeres i korrektionsbeløb vedrørende det aktuelle regnskabsår, korrektionsbeløb vedrørende sammenligningstallene samt korrektionsbeløb, der vedrører årene forud for de regnskabsår, der vises i det aktuelle årsregnskab.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.