Skattefrie godtgørelser – kørepenge og diæter – er kun skattefrie, hvis de udbetales som et supplement til en normal pengeløn. Godtgørelserne må altså ikke være en del af en samlet lønpakke og må ikke fragå i en forud aftalt bruttoløn. En kombination af en lav pengeløn og store skattefrie godtgørelser kan altså være problematisk.
Reglen er især en udfordring i sportsverdenen, fordi både hel- og halvprofessionelle idrætsudøvere uden for de helt store klubber altid er villige til at starte med ganske beskedne lønninger, hvis blot disse suppleres med skattefrie kørepenge mv. Fordi spilletid i en mindre klub kan føre til en attraktiv kontrakt i en større klub.
Problemstillingen kendes ikke kun fra fodbold- og håndboldklubber, men også fra blandt andet ishockey-, badminton-, basketball- og volleyballklubber. Også uden for sportsverdenen er den kendt. Især i forhold til udlændinge, der kommer her til landet for at arbejde inden for landbruget og i byggebranchen. Ofte for en beskeden pengeløn.
Lønnens størrelse
Selvom det ville være en stor hjælp for mange arbejdsgivere, har SKAT ikke fastsat nogen som helst retningslinjer for, hvor stor pengelønnen skal være, for at supplerende skattefrie godtgørelser kan være skattefrie. Og antallet af afgørelser herom er få.
I en afgørelse fra 2006 fastslog Skatterådet, at en timeløn på 100 kr. til kontrollører ved en superligakamp dengang var tilstrækkelig til, at kørselsgodtgørelsen var skattefri. Omvendt fastslog Skatterådet i en afgørelse fra 2014, at en dagløn på 100 kr. til litauiske håndværkere ikke var tilstrækkelig til, at de ville være skattefrie af diæter til dækning af udgifter til kost og logi, uanset at daglønnen svarede til minimumslønnen i Litauen.
Ny afgørelse fra Skatterådet
Skatterådet har for nylig truffet afgørelse i en sag, hvor vi på vegne af en klub i den øverste række indenfor den pågældende idrætsgren havde bedt rådet om at tage stilling til lønniveauet for en af klubbens spillere.
Der var tale om en spiller, som skulle ansættes til en årsløn på 37.000 kr. for ca. 20 timers træning samt 1 kamp om ugen. Altså lidt mere end et halvtidsjob med skiftende arbejdstider. Ud over lønnen var spilleren ifølge sin kontrakt berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel til træning og kamp, men godtgørelsen var af hensyn til klubbens økonomi maksimeret til 20.000 kr. pr. år.
Skatterådet bekræftede, at pengelønnen ikke var ubetydelig, og at kørepengene derfor kunne udbetales skattefrit. Rådet lagde ved sin afgørelse vægt på, at spillerlønnen var i overensstemmelse med det generelle lønniveau i ligaen, at kontrakten var godkendt af forbundet, og at lønniveauet for klubbens spillere ikke var påvirket af, om spillerne boede tæt på eller langt fra byen.
Kommentar
Det hævdes ofte, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Det er vores erfaring, at dette ikke gælder i sager, hvor forholdet mellem pengeløn og skattefrie godtgørelser er relevant. Her er det altid klogest at spørge SKAT på forhånd. Den nye afgørelse vil i denne forbindelse nok kunne tjene som rettesnor inden for sportsverdenen, men næppe i forhold til udenlandske håndværkere m.fl.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.