Fra opstart til løve-investering: BDO rådgiver Bubbles på deres iværksætterfærd

Fra opstart til løve-investering: BDO rådgiver Bubbles på deres iværksætterfærd

Men denne vej er ikke lige så nem, som den ser ud på TV, for det kræver mere end blot en kreativ pitch foran investorerne. Faktisk kræver det en hel del at få en investering i hus ‒ og det ved vi hos BDO alt om.

Vi har nemlig assisteret Bubbles, som i afsnittet, sendt torsdag den 9. februar, fik Tommy Ahlers og Louise Herping Ellegaard med ombord som investorer.

Hos BDO har ejerne af Bubbles, Nicklas Stokholm og Christian Ørum, været assisteret af statsautoriseret revisor Jacob Juulsgaard samt selskabsretsekspert Morten Buur Løkke og hans Legal-team. Teamet har hjulpet med at rådgive virksomheden, herunder særligt de selskabsretslige og juridiske paragraffer, der kan være svære at gennemskue på egen hånd, når store investorer med alverdens advokater bliver involveret.

 

Rejsen begynder med BDO på sidelinjen

Jacob Juulsgaard fra BDO har kendt til Bubbles siden begyndelsen tilbage i 2020, hvor den midtjyske startup blev Danmarksmester og senere Europamester i entreprenørskab.

”I maj 2021 kontaktede de mig for første gang, fordi de skulle bruge min hjælp til at få styr på regnskabet for 2020. I juni 2021 vandt Bubbles verdensmesterskabet i entreprenørskab, lige inden Christian og Nicklas blev studenter på Herningsholm Erhvervsgymnasium, hvorefter de gik fuldtid på deres virksomhed,” forklarer Jacob.

BDO kom med som assistance til den løbende bogføring, momsindberetning samt udarbejdelsen af regnskab for virksomheden. Bubbles var i begyndelsen primært egenfinansieret af indehaverne og af de præmie- og tilskudspenge, som virksomheden havde modtaget. Men i august 2022 var virksomheden klar til næste skridt på rejsen ‒ nemlig at få en investor med ombord.

Nicklas, medejer af Bubbles, fortæller, hvordan de havde lagt det grundlæggende fundament for Bubbles. Derfor var de klar til at vækste. Det var dog vigtigt for dem, at de havde den rette hjælp med sig på sidelinjen:

”Når man som Bubbles gerne vil skalere sin virksomhed, er det vigtigt at have det rigtige setup. Bubbles var i starten drevet som et interessentskab, men da der i 2022 kom et ønske fra indehavernes side om øget fokus på at rejse kapital, blev virksomhedens struktur et fokuspunkt for os. En selskabsstruktur med overliggende holdingselskaber gør det mere attraktivt og fleksibelt for investorer at købe sig ind. Derfor fik både jeg og Christian i 2022 vores eget holdingselskab og Bubbles ApS blev stiftet.”

 

Klar til en investering

I forbindelse med at Bubbles deltog i Løvens Hule har BDO assisteret Bubbles med overdragelse fra den gamle virksomhed til det nye selskab samt optimeringen af strukturen, inden investeringen fandt sted.

Derudover har Morten Buur Løkke og resten af BDO bistået ejerne af Bubbles med gennemgang af investeringsaftale og ejeraftale – da Løverne skulle købe sig ind – samt gennemførelse af selve investering fra Løverne i Bubbles.

BDO har derfor været med i hele processen med rådgivning om revision, skat, moms og legal. Alt sammen for at sikre, at Nicklas og Christian kunne føle sig trygge i processen.

Bubbles BDO-revisor, Jacob, fortæller, at det for ham har været alfa og omega, at Nicklas og Christian har følt sig trygge i processen ved at tage investorer ind:

”Som startup-virksomhed kan dét at optage en investor være med til at kickstarte drømmen om at blive ’den næste store ting’. Samtidig er det vigtigt at undgå de faldgruber, der ofte opstår i både selskabs- og skatteretten, så man ikke giver afkald på sin egen indflydelse i det nye setup med investorer ombord. Jeg vil altid anbefale iværksættere at søge sparring hos rådgivere. Om ikke andet, så i det mindste for at få et andet sæt øjne på sagen,” siger Jacob og påpeger til slut:

”For mig handler det om indlevelse i kunden samt dét at møde kunden i øjenhøjde, så vi på den måde kan yde den mest optimale og professionelle rådgivning. På den måde har vi de bedste forudsætninger for at være mennesker, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme.”

Tak for samarbejdet og kæmpestort tillykke til Bubbles med den flotte investering!